Har ridesporten et dopingproblem? Et interview med dyrlæge Jørgen Falk-Rønne, der har været med til at lave de dopingregler, som gælder inden for dansk ridesport.
Jeg spurgte dyrlægen, om doping er et problem inden for ridesporten.
- Det store problem, når vi snakker doping af heste, det er ikke det fx at give dem stimulerende medicin. Det er ikke det at få en helt normal hest til at løbe stærkere eller springe højere. Det er det at fjerne symptomer. Det er typisk heste, der er overtrænede, heste, der er gamle og har kroniske skader, som man så giver noget smertestillende for at få dem til at præstere, som de ellers ville have gjort. Det falder ind under begrebet doping, når vi snakker heste.
Hvad doper man heste med?
- Men man kan vel give heste de samme ting, som man kan give mennesker?
- Nej, det kan man faktisk ikke. Sådan noget som fx EPO har været forsøgt brugt på heste, men med negativt resultat.
- Hvad så med noget som amfetamin – stimulerende stoffer?
- Det har også været prøvet i gamle dage. Både amfetamin, stryknin og lignende stoffer. Det, der for det meste sker med en hest, er, at den bliver fuldstændig overstadig og ustyrlig. Det gør, at den ikke kan præstere ordentligt.
- Hvilke stoffer virker så præstationsfremmende på heste?
- Det er ikke så mange, hvis vi snakker om en hest, som er normal og ikke har nogen smerter. Men i det øjeblik hesten ikke er hundrede procent gående, har ondt i muskler, sener eller led, så bliver der typisk brugt midler mod gigt - noget som Finadyne eller Buta. Det kan også være lokalbedøvende stoffer, som man kan sprøjte ind eller smøre på. Gigtmidler og lokalbedøvende stoffer er dem, man hyppigst finder i positive dopingprøver.
- Er der ikke nogen stoffer, der virker præstationsfremmende på en rask hest?
- Jeg vil nok sige, at det eneste stimulerende middel, man på galopheste har kunnet påvise kunne gøre en normal hest bedre, det er koffein i stor mængde. Vi har også set, hvordan de anabole steroider kunne gøre specielt de unge, voksende og trænende heste mere muskelstærke. Det er nok de eneste ting, som man kan sige gør normale heste bedre. Der har for nogle år tilbage været en del snak om bagepulver givet i unaturligt høje doser. Det har der været mange undersøgelser af. Nogen af dem har vist, at det er præstationsfremmende på en normal hest. Det er fordi bagepulver er basisk, hvilket afhjælper syredannelsen ved hård fysisk aktivitet. Andre undersøgelser har vist, at det ikke har nogen virkning. Men det er med i dopingkontrollen, og det er relativt let at spore. Det har betydet, at vi ikke har noget problem der. Vi har problemet inden for alle de ting, som ikke kan spores.
Hjælper naturen lidt på vej
- Man kan sige, at én ting er, hvad der står på listen over forbudte stoffer. En anden ting er, hvad folks intention er. For alle de midler, folk går rundt og køber, fx vitaminer i meget høj dosering, kreatin, som bygger muskulatur op - hvor man giver heste en dosis, der svarer til, at de skulle spise fem kilo oksekød - det er jo helt unaturligt for en hest. Det er også B-vitaminer og E-vitaminer i meget, meget høje doser. Det er ting, som man heller ikke kan spore, for det findes jo normalt i hesten. Men intentionen er at få hesten til at yde mere.
- Er det stoffer, der har en skadelig virkning på hestens helbred?
- Nej, ikke så vidt vi ved. Intentionen er der jo - at hjælpe lidt til med at få en bedre præstation ud over det, som naturen normalt kan. Mange ting hører med i at prøve at hjælpe naturen lidt på vej, fordi man skal have en hest, der skal kunne præstere godt. Der er fx sådan noget som overkorrektion af tænderne, sådan at hesten måske ikke tygger sit foder så godt, men den præsterer godt. Det er noget, som er meget oppe lige i øjeblikket. Der er tandbehandlere og dyrlæger i udlandet, som med power-tools, heavy-duty drills og sådanne redskaber, fræser tænderne fuldstændig som en jernbaneskinne. Det gør, at hesten ikke kan sønderdele sit foder og optage foderet ordentligt. Men det gør på den anden side også, at der ikke er nogen gnidningsmodstand med bidet, når den løber.
Horsemanship
Man kan ikke lade være med at synes, at den slags må være i modstrid med ridesportens idealer. Inden for ridesporten taler man for tiden især om ”horsemanship”. Jeg spurgte Jørgen Falk-Rønne, hvad horsemanship-idealet betyder.
- Horsemanship er en samlebetegnelse for alle de forhold, der har at gøre med at behandle hesten korrekt. Det har også at gøre med at behandle andre ryttere korrekt. Når man fx rider i skoven, tager man hesten op i skridt, når man går forbi hinanden. Man rider ikke lige op bag ved nogen, der er foran. Man hilser på hinanden. Sådan nogen ting. Men det er specielt noget med at behandle hesten ordentligt og på dens præmisser.
- Og det vil vel netop være, at man ikke vil acceptere, at man fræser hestens tænder, så de ikke kan bruges til at tygge med?
- Ja, for eksempel. Eller det, der hedder barring. Det bruges typisk på en springhest, som jo gerne skulle have benene op over bommen for ikke at rive den ned. Der kan man gøre det, at man sørger for, at hesten har smerter i huden foran på benene. Så skal den nok passe på med ikke at ramme bommen. Det er noget, vi kontrollerer ret kraftigt, når vi er til store ridestævner, hvor vi tager bandagerne af og ser, om folk har puttet noget i dem.
- Hvad kan det fx være?
- Der har været set kapsler fra sodavand, små tegnestifter og sådan noget. Man har også set, at der er smurt hudirriterende stoffer ind i huden, så hesten føler det, som om den er solskoldet. Det er det, der hedder barring, og det er så igen lidt det samme, hvor man prøver at hjælpe naturen lidt på vej.
Horsemanship og doping
- Hvad er god horsemanship i forhold til doping?
- Horsemanship betyder selvfølgelig, at man, hvis man har god horsemanship, ikke prøver at behandle hesten med det ene formål at få den til at præstere, men med det formål at få den rask. Det er god horsemanship. Også at man optræder korrekt i forbindelse med et stævne og ikke prøver at snyde sig til en placering ved at bruge midler, som kan påvirke hestens præstation positivt. Det falder ind under begrebet god horsemanship. Jeg vil sige, som en form for konklusion, at problemet, som vi har det i dag, ikke er et problem, hvad angår antallet af dopingsager. Men det er et problem, som vi bliver nødt til hele tiden at have i baghovedet, fordi omverdenen kræver, at man holder kontrol med sådan noget. At hesten ikke bliver overudnyttet.
- Hvad skal der til for at komme problemet til livs?
- Det vigtigste er en holdningsbearbejdning. Til netop at få det her horsemanship-begreb ind. At få folk til at sige; ’jamen sådan noget, det gør vi ikke over for vores hest og over for vores konkurrenter’. Det tror jeg er meget væsentligt. At man får folk til at forstå, at det her altså er noget, der gør, at hesten bliver slidt ned hurtigere end den egentligt skulle.