Talkshowet

Talkshowet - (Dansk/Samfundsfag)

I skal afholde et talkshow med emnet: Hvorfor skal sportsfolk være rene, når musikere må vælte sig i stoffer?

Gæsterne i studiet skal være folk fra musikbranchen. Fx nogle der synes, at stoffer er nødvendige for at store musikere kan få inspiration til stor musik, og/eller nogle, der er imod forherligelsen af stoffer i musikbranchen. Derudover skal der være idrætsudøvere. Fx nogle, der synes, at det er uretfærdigt, at musikerne må, når de ikke selv må, og/eller nogle, der vil have renset ud i musikbranchen. Derudover kan der være politikere, eksperter og fans af musikerne og idrætsudøverne til stede.

Deltagerne i talkshowet kan være opdigtede, afdøde eller nulevende personer. 

Man kunne fx forestille sig nogle af følgende personer på deltagerlisten:

  • en rockmusiker, der mener, at stoffer og rockmusik hører sammen
  • en politibetjent, der arbejder med narkotikakriminalitet
  • en musikanmelder, som mener, at musikere og andre kunstnere må tage stoffer, hvis det er det, der skal til for at skabe stor kunst
  • en idrætsudøver, som er imod doping, men som oplever, at alle vedkommendes konkurrenter synes at dope sig.
  • en rapper, der skriver tekster om at ryge hash
  • kulturministeren og/eller sundhedsministeren, der repræsenterer loven og den officielle holdning
  • en overlæge på et psykiatrisk hospital, der både har behandlet brugere af anabole steroider og folk med hash-psykoser.
  • en dopingdømt idrætsudøver, som synes, at han bliver fordømt for noget, som musikere bliver berømte for
  • en idrætsudøver, som dårligt tør bruge medicin mod sin astma af frygt for at blive stemplet som dopingmisbruger
  • en læge, der har set talrige skræmmende eksempler på dopinganvendelsens bivirkninger
  • en ordstyrer (talkshowets vært/værtinde). Talkshow-værten skal sørge for, at alle parter bliver hørt ligeligt – og så skal han/hun naturligvis sørge for, at det bliver underholdende ved at provokere begge parter og stille spørgsmål, der kan få dem til at diskutere heftigt.

 

25.06.2010
 
 
Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk