Læs om EPO
Tyve veltrænede unge mænd, som dyrkede cykling, orienteringsløb, løb, triathlon, svømning og langrend, deltog i et forsøg. Man foretog en række målinger på dem. Derefter gav man dem EPO og foretog de samme målinger igen.
Undersøgelsen viste, at deltagernes maksimale iltoptagelse (præstationsevne) i gennemsnit steg fra 63,6 til 68,1. Desuden steg deres gennemsnitlige hæmatokritværdi fra 42,7 til 50,8.
Opgaver:
- Inden for cykelsport har man vedtaget en øvre grænse for, hvor høj en rytters hæmatokritværdi må være. Hvis hæmatokritværdien er over denne grænseværdi, så får rytteren ikke lov til at stille op i cykelløb.
- Hvad er den øvre grænse for hæmatokritværdien inden for cykelsport?
- Ville en cykelrytter med en hæmatokritværdi, som gennemsnittet af forsøgspersonerne efter forsøget, få lov til at stille op til cykelløb?
- Indenfor langrend bruger man en anden måleenhed end i cykelsporten. Her er det ikke hæmatokritværdien, men blodets hæmoglobin-koncentration, som er afgørende. Hvis en mandlig langrendsløbers hæmoglobin-koncentration overstiger 175, så får han ikke lov til at stille op. Hæmoglobin-koncentrationen og hæmatokritværdien er to forskellige mål for det samme. Derfor kan man selvfølgelig omregne hæmoglobin-koncentration til hæmatokritværdi og omvendt. Formlen for omregning fra hæmoglobin-koncentration til hæmatokritværdi er: Hæmatokritværdi = (0.0485 x Hæmoglobin-koncentration/0.16114) + 0.83
- Hvilken hæmatokritværdi svarer den øvre grænse for hæmoglobin-koncentration på 175 til?
- Ville en mandlig langrendsløber med en hæmatokritværdi som gennemsnittet af forsøgspersonerne få lov til at stille op til et stævne i langrend?
- Hvad er hæmoglobinkoncentrationen for gennemsnittet af forsøgspersonerne?
- Gennemsnittet af deltagernes maksimale iltoptagelse steg også. Den maksimale iltoptagelse er et udtryk for ens præstationsevne.
- Hvor stor en procentvis stigning af præstationsevnen sker der i forsøget?
- To cykelryttere kører normalt præcist lige hurtigt. Men så tager den ene af dem EPO, og det virker på præstationsevnen, som det gjorde det for gennemsnittet af forsøgspersonerne.
- Hvis den ikke-dopede cykelrytter er i stand til at køre 55 kilometer på en time, hvor langt er den dopede cykelrytter så i stand til at køre på en time?
- Hvorfor tror du, at forsøgspersonerne er fra de valgte idrætsgrene?