Dehydrering

Dehydrering - (Matematik)

Der er blevet foretaget to forsøg med den samme person. I begge forsøg løber forsøgspersonen på løbebånd med 70% af sin makimale iltoptagelse (præstation) indtil udmattelse. Under forsøgene målte man hele tiden forsøgspersonens puls.

Test A er lavet, mens personen hele tiden fik noget at drikke. 225 milliliter vand hvert kvarter.

Test B blev gennemført, uden at personen fik noget som helst væske.

Figur: Kurve over udviklingen i pulsen i løbet af henholdsvis test A og test B

Dehydrering
 

Se den originale kurve og tallene bag i denne fil: dehydreringskurve.xls (21.5KB)

 

Opgaver:

  • Hvor længe varede henholdsvis test A og test B?
  • Hvad var personens puls i hver af de to tests efter 30, 60 og 120 min?
    - Hvad er den procentvise forskel mellem de to tests efter 30, 60 og 120?
  • Forklar hvorfor personen måtte stoppe tidligere i forsøg B.
  • Den litauiske cykelrytter Raimondas Rumsas’ hæmatokritværdi steg under Tour de France 2002. På 14 dage fra første dopingtest d. 6. juli til den sidste test på hviledagen d. 22. juli steg Rumsas' hæmatokritværdi syv procent. Han hævder selv, at stigningen skyldtes, at han var voldsomt dehydreret. Rumsas var dehydreret, fordi han havde lidt af diarre under etaperne op til hviledagen. På trods af den påståede diarre og den dehydrering, som diarreen medførte, præsterede Rumsas topresultater både dagen før og dagen efter hviledagen.
    - Med ovenstående forsøg i baghovedet, virker det så sandsynligt, at Rumsas ville være i stand til at præstere sådanne topresultater på krævende bjergetaper, hvis han virkelig var dehydreret?
    - Kunne man tænke sig en anden forklaring på den pludselige stigning i Rumsas’ hæmatokritværdi?
25.06.2010
 
 
Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20  tel. 4326 2550  info@antidoping.dk