Tillykke! Du er blevet ansat af Anti Doping Danmark til at komme med udkast til en kampagne rettet mod unge idrætsudøvere. Kampagnen skal via humor, skræk eller andre midler få dem til at undlade at bruge doping.
Læs de relevante artikler så du ved, hvad du skal advare imod. Hvordan vil du gribe sagen an?
Lav dit eget udkast til en kampagne. I udkastet bør du nok overveje følgende:
·
Målgruppen: Hvem er det, som kampagnen skal have i tale? Hvilke unge er det, som oftest doper sig?
·
Budskabet: Hvad er det, som kampagnen skal fortælle?
·
Sproglige virkemidler: Hvordan får man målgruppen til at tage budskabet til sig? Er det ordspil, underdrivelse/overdrivelse, bogstavrim, slang, rim og rytme, der skal til, for at få målgruppen i tale?
·
Mediet: Er det tv-reklamer, reklamer/artikler i dagblade eller fagblade, badges med slogans, plakater på offentlige toiletter eller noget helt andet, der skal til, for at få dem til at holde sig fra doping?