Styrketræning kan give adgang til et miljø og et sammenhold, hvor krop, træning, kost og disciplin er fælles samlingspunkt med træningscentret som ramme. Tilhørsforhold giver tryghed for unge, som gerne vil høre til samtidig med, at de vil skille sig ud fra mængden. De unge kan "fortælle" noget om, hvem de er, fx via deres tøjstil, sprog og kroppens størrelse og udseende (Mogensen, 2004 og Moberg & Hermansson, 2006).
Styrketrænings-miljøet kan desuden opleves som en subkultur, hvor man gør oprør mod det ”normale” og ”rigtige”, som man kender det fra den traditionelle ungdomskultur (Barland & Tangen, 2009). Og i lige præcis den her subkultur er det ofte set, at man anvender ”hjælpemidler” for at et skønhedsideal, samtidig med at man sender tydelige signaler om tilhørsforhold. Det drejer sig både om tatoveringer og piercinger men også kosttilskud og diverse lægemidler. Det er det samme motiv, som ligger til grund for at anvende både de lovlige og de ulovlige produkter, og de produkter som befinder sig i gråzonen, fx kosttilskud. Derfor bliver risikovillighed og tilgængelighed til produkterne vigtigt at være opmærksom på, da vi desværre ser, at man nemt flytter sig fra de uskyldige produkter til de mere potente og sundhedsskadelige produkter i stræbelserne på et bedre resultat - et anderledes udseende (Mogensen, 2004 og Hoff, 2008).
De unge har en høj risikovillighed samtidig med, at de har let adgang til et marked, der bugner af tilgængelige kosttilskud og lægemidler - både lovlige og ulovlige. Det kan være en af årsagerne til, at man ofte ser et sideløbende misbrug af andre stoffer. Nogle begynder at bruge steroider som led i en generel eksperimenterende adfærd, hvor man også eksperimenterer med andre stoffer i jagten på spænding og rus, og andre begynder at anvende andre stoffer sammen med steroider for fx at få mere energi, mere aggressivitet i træningen og for at mildne ubehag forårsaget af steroiderne (Moberg & Hermansson, 2006 og Skårberg, 2009).
De refererede kilder kan findes i biblioteket på steroids.dk