Kropskultur og skønhedsideal
Kropsidentitet og køn har længe været centrale forklaringer på, hvordan mennesket former sin identitet gennem at forme sin krop. I dag er der, især blandt unge, stor fokus på krop og udseende, og bestræbelserne på at leve op til ”skønhedsidealet ”. For pigerne handler det om en tynd og slank krop. For de unge mænd handler det om at være slank med markerede muskler (Barland & Tangen, 2009 og Hoff, 2008). Og ønsket om at opnå idealet overskygger den risiko, som følger med brugen af dopingstoffer (Mogensen, 2004).
I en undersøgelse fra 2009 svarer 23% af en adspurgt gruppe danske unge mellem 15-25 år, at deres vægt er meget vigtig, og 16% vejer sig flere gange om ugen. 36% svarer, at det er vigtigt eller meget vigtigt, hvad deres venner/veninder synes om deres udseende, og 13% svarer, at de taler krop og vægt med deres venner flere gange om ugen. Eksperter siger, at ca. 14% af landets teenagere er overvægtige, men 41% af de unge i undersøgelsen angiver selv, at de mener, at de vejer for meget. (©TNS Gallup for Berlingske Tidende).
Derfor er det ikke overraskende, at den primære motivation for at træne er en flot krop frem for en sund krop (Barland & Tangen, 2009 og Hoff, 2008).
Sundhed, præstation og en medicineret hverdag
Udover skønhedsidealet er der tre nuværende samfundstendenser, der underbygger og påvirker hinanden på en måde, som gør dem interessante at diskutere i sammenhæng med motionsdopingproblematikken (Hoff, 2008).
Skønhedsidealet påvirker sundhedsopfattelsen, da det også er de ”smukke” ideal-kroppe, der præsenteres på forsiden af sundhedsmagasiner og lignende (Hoff, 2008). Dermed sættes der lighedstegn mellem smuk og sund, uden at man nødvendigvis medregner, hvordan den enkelte krop kom til at se ud, som den gør. Nogle prøver så ihærdigt at leve op til sundhedsidealerne, som måles på udseendet, at det medfører spiseforstyrrelser (fx megareksi), overtræning og misbrug af lægemidler for at vokse og/eller tabe sig (Hoff, 2009 og Mogensen, 2004).
Vi lever i en tid, hvor der er mindre tid til at nå mere. Der stilles krav om præstation i forhold til fx job/skole, venner, familie og fritidsinteresser. Og nu skal vi tillige se godt ud (være sunde), for det giver også status, og er et udtryk for succes. Og så bliver det fristende at skyde genvej, hvor man kan, og det kan bl.a. gøres med diverse kosttilskud og lægemidler. De findes lettilgængelige på markedet og kan føles som en løsning, hvis man er utålmodig og ikke har tid til at vente på resultaterne. (Hoff, 2008).
I forbindelse med en række undersøgelser foretaget i Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Danmarks Cykel-Union samt af deltagere af Copenhagen Marathon i 1999 og brugere af fitness- og motionscentre rundt om i landet, har man spurgt dem, der dopede sig, hvorfor de valgte at gøre det. Deres svar bredte sig over et bredt spekter, men nøglemotiverne var ønsket om at kunne forme kroppen på en bestemt måde, og herved opnå andres respekt, blive fysisk attraktive samt få øget selvfølelse og selvtillid.
De refererede kilder kan findes i biblioteket på steroids.dk