Vinter OL i doping

Ved Vinter-OL i Salt Lake City i 2002 var der både vindere og tabere. Blandt dem, der kunne drage fra legene i USA med armene i vejret – på trods af, at de ikke fik nogen medaljer - var dopingkontrollanterne. Det lykkedes dem nemlig at fange et par temmelig store fisk i deres stadigt mere fintmaskede net.

Kom aldrig til start
Allerede inden Vinter-OL i Salt Lake City begyndte, blev den første fældet. Det var den 27-årige russiske langrendsløber Natalia Baranova-Masolkina. Hun blev testet positiv for EPO ved en uanmeldt kontrol under et træningsophold op til OL. Da resultatet af prøven kom frem, var Baranova-Masolkina allerede kommet til USA. Men på grund af den positive prøve fik hun ikke lov til at komme til start ved legene. Hun blev idømt to års karantæne.

Fra sensation til skandale
Det var en kæmpe sensation, da den skotske skiløber Alain Baxter vandt bronze i slalomkonkurrencen. Hvis han havde fået lov til at beholde den, ville det have været Storbritanniens første medalje nogensinde i alpint skiløb.

Men sensationen udviklede sig til en skandale, for Baxter blev frataget medaljen, efter at han var blevet testet positiv for det forbudte stimulerende stof methamfetamin.

Alain Baxters undskyldning var, at han havde købt en næsespray i USA af samme mærke, som han bruger i Europa. Han havde ikke anet, at produktet var anderledes i USA. Den forklaring hjalp dog ikke Baxter synderligt, da IOC's regler klart siger, at det er idrætsudøverens eget ansvar at vide, hvilke ting de indtager. Skotten blev idømt tre måneders karantæne og måtte pænt aflevere sin medalje.

OL i NESP
Det var dog ikke disse to afsløringer, der tiltrak sig den største opmærksomhed. Den samlede sig i stedet om, at tre medaljevindere i langrend blev testet positive for stoffet NESP. De tre uheldige helte var den tyskfødte spanier Johann Mühlegg og de to russere Larisa Lazutina, som er nidobbelt olympisk medaljevinder, og Olga Danilova. Det var tre store stjerner indenfor langrendssporten, som gik i fælden. De blev idømt to års karantæne hver.

Der var ikke langt fra succes til skandale for Mühlegg ved De Olympiske Lege 2002

Det var nok langt de færreste, som havde hørt om NESP før det Vinter-OL, og det er der ikke så meget at sige til. NESP kom først på markedet i efteråret 2001. NESP er et stof, hvis virkning ligner EPO's. Begge stoffer øger unaturligt antallet af røde blodlegemer, hvilket betyder, at blodet kan transportere mere ilt. Det betyder, at der kommer mere ilt til musklerne, som så kan arbejde hårdere. Dette alternativ til EPO-doping har blot en endnu kraftigere virkning end EPO, og er samtidig endnu farligere.

Dopingjægerne vidste, at der var noget galt
Populært sagt vidste dopingjægerne allerede inden vinter-OL, at de tre langrendsstjerner fuskede med en eller anden form for bloddoping. Efter den store dopingskandale ved VM i langrend i 2001, hvor det halve finske landshold på hjemmebane i Lahti blev afsløret i brug af doping, indførte det Internationale Skiforbund (FIS) regelmæssige undersøgelser af eliteløbernes blod.

Finnerne havde benyttet HES. HES står for HydroxyEthylStivelse og bruges ved akutte blod- eller plasmatab som ved ulykker, hvor der pågår en større og livstruende blødning. Ved at tage HES eller andre plasmaudvidende stoffer til blodet stiger mængden af blod. Antallet af de røde blodlegemer i forhold til det samlede blodvolumen (hæmatokritværdien) og dermed koncentrationen af det ilttransporterende hæmoglobin vil således falde.

Hvis en udøver derfor ligger over de tilladte værdier for hæmoglobin og hæmatokrit, så vil HES tilsat blodbanen med det samme nedsætte værdierne. Udøveren har dog en absolut større mængde hæmoglobin i blodet, hvilket giver et øget ilttilbud til musklerne, hvorved præstationen indenfor udholdenhedsidrætter forbedres. Det større blodvolumen har ingen effekt på præstationen, som påstået af flere. HES er altså i sig selv ikke præstationsfremmende og hører under sløringsmidler på IOC's liste over forbudte stoffer.

Se hvordan HES virker:

Man vidste godt at det ikke var det der blev taget, og ved hjælp af de regelmæssige tests har dopingkontrollanterne, når de analyserede nærmere på netop de tre anklagede løberes blod, kunnet se en mistænkelig udvikling med store udsving i blodværdierne. Det handlede således bare om at levere beviserne i form af positive dopingtests, og dem fik kontrollanterne ved uanmeldte træningskontroller under legene i Salt Lake City.

Et skridt foran
Efter dopingsagerne fra OL vågnede alverdens dopingbrugere til en ny virkelighed. Man havde hidtil regnet med, at dopingkontrollen haltede ubehjælpeligt bagefter. Men i dette tilfælde var kontrollanterne faktisk ét skridt foran dopingbrugerne. De få, der overhovedet kendte til NESP's eksistens, havde alle regnet det for umuligt at spore med de daværende testmetoder. Men i al hemmelighed var en test, der kunne afsløre brug af NESP, blevet udviklet. Så det dopede trekløver Mühlegg, Danilova og Lazutina blev taget med bukserne nede af de dopingjægere, som de havde regnet med var håbløst bagefter.

Russernes reaktion
Udelukkelsen af det russiske medaljehåb Natalia Baranova-Masolkina, inden OL overhovedet begyndte, og afsløringerne af de russiske medaljevindere Olga Danilova og Larisa Lazutinas som avancerede dopingsnydere under legene fik russerne til at føle sig forfulgte. Hjemme i Rusland lancerede de russiske sportsledere med et vist held dopingafsløringerne og nogle tvivlsomme dommerafgørelser i kunstskøjteløb og ishockey under legene som et vestligt komplot mod Rusland. Lederen af den Russiske Olympiske Komité Leonid Tjagatjov truede med, at Rusland ville forlade legene i utide og trække sig fra de resterende konkurrencer, hvilket i givet fald bl.a. ville have været ishockeysemifinalen mod USA. Fremtrædende russiske politikere gik så vidt som til at beskylde vinterlegenes organisatorer for generelt at ville snyde russere for medaljer. Og parlamentet i Moskva satte et forslag på dagsordenen om at lade de russiske OL-deltagere boykotte vinterlegenes afslutningsceremoni.
Et brev fra den Internationale Olympiske Komités præsident Jacques Rogge til Ruslands præsident, Vladimir Putin, fik heldigvis statslederen til at gyde olie på de oprørte politiske vande.