Sportsstjernen der elskede amfetamin

Enhver form for doping er snyd. Det mener langt de fleste i dag. Men sådan har det ikke altid været. Det var først fra slutningen af 1950’erne, at man begyndte at betragte doping som et problem. Og først i løbet af 1960’erne begyndte man for alvor at fordømme og bekæmpe brugen af dopingmidler.

Indtil da havde doping været en naturlig del af elite-idrætten, som der sjældent blev stillet spørgsmålstegn ved. Som et eksempel på, hvordan holdningen til doping var i datidens idrætsverden, kan nævnes Fausto Coppi (1919-1960).

Hvem var Coppi?
Fausto Coppi var cykelrytter. Men ikke en hvilken som helst cykelrytter. Coppi var uden tvivl blandt de allerstørste ryttere gennem historien, og han kunne være blevet den mest vindende cykelrytter nogensinde, hvis ikke 2. Verdenskrig havde afbrudt hans karriere i fem år. På trods af det, har Coppi en meget imponerende rekordliste. Så imponerende, at han ved årtusindskiftet blev kåret til historiens største italienske idrætsmand.

Fausto Coppi - en af cykelsportens helt store stjerner

Hans største bedrift var nok, at han, som den første cykelrytter nogensinde, vandt ’the double’ – etapeløbene Giro d’Italia og Tour de France samme år. Det gjorde han i 1949, og denne fantastiske bedrift gav ham tilnavnet ’Il Campionissimo’. Det betyder mestrenes mester.

 

Bartali - den evige rival

Coppist eller bartalist
Ud over sine mange store sejre vil Fausto Coppi desuden blive husket for sine dueller med et andet stort italiensk cykelnavn - Gino Bartali, kaldet ’munken’ eller ’fromme Gino’, fordi han var stærkt troende katolik. Coppi og Bartali udkæmpede både før og efter 2. Verdenskrig nogle drabelige opgør i Giro d'Italia og Tour de France. I en periode kørte de på samme hold , og Bartali har i den forbindelse sagt: ”Coppi blev en stor rytter, fordi han kørte i min periode.”

I efterkrigsårenes Italien var man enten tilhænger af Fausto Coppi eller af Gino Bartali. Den italienske befolkning delte sig simpelthen op i coppister og bartalister. Man kunne ikke undlade at vælge.

Den første moderne cykelrytter
Ud over at være en stor cykelrytter, kan Coppi også siges at være den første moderne cykelrytter. Hvor hans evige rival, Bartali, holdt sig til den tunge, traditionelle italienske kost, levede Coppi efter nye videnskabelige forskrifter for sundhed. Han tog vitaminer og holdt en streng diæt. Hans træning bestod heller ikke af evindelige lange ture, som det ellers var almindeligt på den tid. Coppi gjorde også brug af intervaltræning. Så både med hensyn til diæt, træningsmetoder og i hele hans videnskabelige og systematiske tilgang til sin sport var Coppi forud for sin tid.

Han gjorde også systematisk brug af lægevidenskabens hjælp i sine bestræbelser på at blive bedre, og har engang sagt: ”For mit vedkommende, ville jeg aldrig, hvis jeg har tiltro til en læge, betænke mig på at tage noget, som kunne få mig til at køre hurtigere uden at min krop led skade.”

Coppi var altså fuldkommen ligeglad med, hvad det var, han tog, hvis blot det fik ham til at køre hurtigere. Det, som han – ligesom datidens andre cykelryttere – tog, var stimulerende stoffer, som fx stryknin og koffein. Der var også nogen gange alkohol i drikkedunken. Det havde en kraftig stimulerende virkning på Coppi, fordi han, som den seriøse og professionelle idrætsmand, han var, ellers aldrig drak.

Elskede amfetamin
Men det stimulerende stof, som Coppi satte størst pris på, var amfetamin. Amfetamin må have gjort sit indtog i cykelsporten i løbet af Coppis karriere. Han blev så glad for det, at han på et tidspunkt sagde til en avis: ”Jeg kunne vildt godt tænke mig at have været kemiker, så jeg kunne gøre denne helt store opdagelse."

Alt dette har Coppi selv fortalt. Der var ellers en del hemmelighedskræmmeri omkring doping dengang, lige som der er i dag. Men dengang holdt rytterne ikke mund af frygt for at blive opdaget. Det var for at holde på deres egne professionelle hemmeligheder.

Var Coppi en snyder?
Hvad skal man så mene om Fausto Coppi i dag? Rokker det forhold, at Coppi fyldte sig med stimulerende stoffer igennem hele sin karriere, ved billedet af ham som en af de største? Hvis han havde kørt i dag, så var han sikkert hurtigt røget i dopingfælden. Men Coppi gjorde ikke noget, som man ikke måtte dengang. Det blev heller ikke anset for at være snyd. Så spørgsmålet er, om vi i bagklogskabens lys kan tillade os at fordømme sportsstjernen, der elskede amfetamin.