En forsker, der har fulgt Armstrong tæt i en del år, har publiceret en artikel med Armstrongs fysiologiske data, og den udvikling han har gennemgået både før og efter sin kræftsygdom. Reelt indeholder artiklen kun testdata for perioden 1992-1999 og derudover spekulation om, hvordan tallene sandsynligvis har set ud de seneste 6 år
Ud fra artiklens oplysninger er det sandsynligt at Armstrongs profil på daværende tidspunkt var følgende:
Alder: 34 år
Højde: 178
Vægt: 72-74 kg
Max iltoptagelse: 6,0-6,1 L/min
Kondital: 81-85 mL/kg/min
Til sammenligning oplyser artiklen at den 5-dobbelte Tour de France- vinder Miguel Indurain havde en maksimal iltoptagelse på 6,4 L/min og en kropsvægt på omkring 80 kg, hvilket svarer til et kondital på ca. 80 mL/kg/min. Artiklen giver også nogle værdier for Armstrongs anaerobe tærskel, men disse værdier er svære at sammenligne mellem forskellige atleter, medmindre de er målt under præcist samme testforhold. Det er dog værd at nævne at Armstrong efter en maximal test havde markant lavere mælkesyrekoncentration i blodet end man normalt ser (ca. 7 mM).
I forhold til udviklingen før og efter kræftsygdommen, ser det ud til at to fysiske ting har ændret sig: 1. han har forbedret sin nyttevirkning på cykel med 8 % og 2. han har kunnet holde en lavere konkurrencevægt. Forbedringen i nyttevirkning over perioden er usædvanlig, og man er nødt til at være lidt skeptisk overfor, om målemetoden har været pålidelig.
Sammenfatning på profil
Der er ingen tvivl om, at Lance Armstrong har den fysiologiske profil, der skal til for at ligge helt i toppen af professionel cykling. På den anden side set, så ved vi også, at der findes andre individer i den selekterede top-elite, som har tilsvarende karakteristika.
Anvender Armstrong doping?
Han er aldrig testet positiv for noget betydende, så derfor er det principielle svar nej. Der er dog en teoretisk (og praktisk) mulighed for, at han har fået medicinsk hjælp til sine præstationer – og dette endda inden for de gældende regler.
En del patienter der har haft testikelkræft bliver efterfølgende behandlet med supplerende testosteron for at kompensere for en nedsat egenproduktion. Da man ikke kender patientens tidligere normalniveau, er det i princippet acceptabelt at supplere, så testosteronniveauet kommer op til den øverste grænse for den normale variation. Dette vil i de fleste tilfælde virke præstationsfremmende for atleten. Alt tyder dog på, at der ikke laves nogen detaljeret kontrol med disse niveauer hos atleter, der har en Dispensation fra dopinglisten (TUE), der tillader testosteronbehandling. Der er derfor sandsynligvis gode muligheder for at "periodisere" behandlingen, så den supplerer træningsindsatsen optimalt. Det bør nævnes, at i modsætning til cykelforbundet, så tillader IOC ikke testosteron-supplementering under nogen omstændigheder.
Det skal understreges, at testosteron ikke kun er en fordel for kraftatleter, men også for udholdenhedsatleter, da det stimulerer dannelsen af røde blodlegemer, øger restitutionsevnen, øger ens "drive" og sænker fedtprocenten.
Der er muligvis andre præstationsfremmende præparater som Armstrong har lov til at anvende som følge af efterbehandlingen af hans kræftsygdom. Jeg vil understrege, at jeg ikke ved noget om Armstrongs medicinering, men pointerer blot, at der for ham sandsynligvis er et ekstraordinært spillerum. Derudover hersker der den universelle mistænkeliggørelse, som er blevet Tour de France-feltets forbandelse: anvendelse af kendte dopingmidler periodisk, så de ikke spores eller anvendelse af nye stoffer, der endnu ikke kan testes for.
Skulle det vise sig at Armstrong har udnyttet ekstraordinær medicinsk hjælp, så vil det ikke ændre på, at han derudover er et genetisk talent og en exceptionelt disciplineret og systematisk atlet.
Skrevet af Morten Zacho, cand. scient. på Motion Online 23. juli 2005
Reference:
Improved muscular efficiency displayed as Tour de France champion matures, Edward F. Coyle, J Appl Physiol. 2005 Jun;98(6):2191-6